Afdelingssygeplejersker har en nøglerolle på danske sygehuse og hospitaler.
De er det udførende plejepersonales nærmeste leder. Og de har et ansvar for patienter, personale og det tværfaglige samarbejde med læger og med samarbejde. Men hvordan oplever de deres vilkår for at løse deres ledelsesopgave? Og hvad ser de som de største udfordringer?
I 2001 gennemførte konsulenterne Lena Uldall, Lars Bonde Ubbesen, Lotte Markholst og Jesper Buchholdt Andersen (nu: Gjørup) fra Århus Amts Uddannelsesafdeling en fokusgruppeundersøgelse af afdelingssygeplejerskernes vilkår for ledelse.
Undersøgelsen var bestilt af amtssundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen.
På denne side kan du læse om resultaterne af undersøgelsen.
Du kan finde undersøgelsesrapporten fra 2001 under "files" og læse de enkelte afsnit i "sidebar"-boksen til højre.
Lige her kan du læse om hvad vi vidste allerede inden denne undersøgelse. (teksten er en let revideret udgave af den projektbeskrivelse, der lå til grund for undersøgelsen i 2001, og som du også kan finde under "files")
En undersøgelse, som Else Svane gennemførte af 199 afdelingssygeplejerskers psykosociale arbejdsmiljø i Århus Amt i begyndelsen af 1990'erne, konkluderede at hver fjerde "ikke har det særligt godt". (7) Konkret benyttes begreberne (oplevelse af) "lav arbejdskvalitet", "psykisk udmatning", "psykisk stress", "høj kvantitativ arbejdsbelastning"(stor mængde af arbejde), "rollekonflikter". Artiklen fokuserer på sammenhængene mellem arbejdsbelastninger og stressreaktioner og oplyser ikke om de simple svarfordelinger i spørgeskemaundersøgelsen.
En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Dansk Sygeplejeråd blandt ledende sygeplejersker i Sønderjyllands Amt (8) konkluderede, at mere end hver anden oplever deres arbejde som psykisk belastende, og det er mængden og belastningen af arbejdet, der er det primære problem. Nogle arbejder over 50 timer om ugen. Hver femte har problemer med forhøjet
blodtryk. Hver anden har inden for det sidste år overvejet at skifte job. Problemerne er størst på sygehusene, og forskellen til kommunerne forklares med ledende sygeplejerskers manglende indflydelse på sygehusene.
Afdelingssygeplejersker har typisk det ledelsesmæssige ansvar for et sengeafsnit, et ambulatorium eller et behandlingsafsnit. Medarbejderne er uddannede sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere, hus-/rengøringsassistenter, portører, serviceassistenter og sekretærer. Nogle afdelingssygeplejersker indgår i en afsnitsledelse sammen med en overlæge. I så fald
kan afdelingssygeplejersken også være (med)leder for lægeuddannede medarbejdere. Nogle afdelingssygeplejersker har en souschef, der bistår med ledelsesopgaven. Nogle afdelingssygeplejersker har en sekretær, der bistår med de administrative opgaver.
Afdelingssygeplejersker på Grenaa Centralsygehus indgik i en områdeledelse og refererede direkte til sygehusledelsen.
Men på langt de fleste sygehuse/hospitaler refererer afdelingssygeplejersker til en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge og en oversygeplejerske. Den delte ledelse er et væsentlig vilkår for afdelingssygeplejersker. I praksis ledes en del afdelingssygeplejersker dog ret entydigt at oversygeplejersken, idet der i afdelingsledelsen er en aftalt arbejdsdeling mellem personalegrupper.
I Århus Amt var der op til ni afdelingssygeplejersker i en sygehusafdeling, som alle refererede til samme leder/ledelse.(9) Der var ansat cirka 220 afdelingssygeplejersker og 52 oversygeplejersker på de somatiske sygehuse i Århus Amt (De tilsvarende tal for psykiatrien var 44 og 10). (10) I gennemsnit refererede fire afdelingssygeplejersker således til den samme oversygeplejerske. Hertil kommer afdelingernes andre mellemledere (overlæger, ledende lægesekretærer mv.).
Ledelsesstrukturen blev omkring årtusindeskiftet sat til debat i amterne - bl.a. af statens udmeldinger om funktionsbærende enheder. Århus Amt regnede med at håndtere dette med den gældende ledelsesstruktur.
Sygehusene i Århus Amt stod selv for introduktionen af nye afdelingssygeplejersker, bortset fra et kort (obligatorisk) introduktionskursus for nye ledere i Århus Amt. Cirka 75 afdelingssygeplejersker har i perioden 1996-2001 deltaget i Århus Amts Mellemlederuddannelse. En del afdelingssygeplejersker har på et tidspunkt i deres karriere haft et års orlov og taget diplomuddannelse på Danmarks Sygeplejehøjskole (DSH) med speciale i ledelse. Der er i de senere år etableret flere lederuddannelser på diplom- og masterniveau i regi af universiteter, handelshøjskoler og handelsskoler. Sygeplejerskeuddannelsen er blevet mere teoretisk. Det betyder også, at arbejdspladserne får en stadig vigtigere rolle med at oplære nyansatte sygeplejersker og dermed give en praktisk kompetence. Ændringerne af sygeplejerskeuddannelsen kan også betyde, at der måske bliver større spredning i personalegruppen. De nyansatte medarbejdere vil fremover have et teoretisk stærkere fundament end deres leder. Da faglig ledelse har stor betydning kan det øge presset på ledende sygeplejersker. Der vil komme mere fokus på arbejdstilrettelæggelse og arbejdstid. Især sommerafløsning og aften-, natte- og weekendvagter er svære at få bemandet med erfarne/kvalificerede medarbejdere. Samtidig arbejder nogle sygeplejersker i fritiden via vikarbureauer på andre afdelinger.
Noter
(1) Personalespejlet for 1. halvår 2000, Løn- og Personaleafdelingen, Århus Amt
(2) Se f.eks interview med 1. næstformand i DSR, Grette Christensen, interviewet i Sygeplejersken nr. 34/2000.
(3) Sygeplejersken nr. 33/2000.
(4) "Rekruttering & Fastholdelse. En undersøgelse af til- og fratrådte sygeplejersker ved Århus Amt", Århus Amt december 1999.
(5) Ud af 71 fratrådte social- og sundhedsassistenter, plejere og sygehjælpere angav 15% lederen som en begrundelse. Kun 23 af de 71 var dog ansat på somatiske sygehuse. "Rekruttering & Fastholdelse. En undersøgelse af til- og fratrådte social- og sundhedsassistenter, sygehjælpere og plejere ved Århus Amt", Århus Amt april 2000.
(6) Sygeplejersken nr 23/1999: "Håndbog om psykisk arbejdsmiljø"
(7) Specialeafhandling i psykologistudiet offentliggjort i "Fokus på sygeplejen 1993" og på internettet (www.svane.arbejdspsykologi.dk) Else Svane er selv tidligere sygeplejerske.
(8) Sygeplejersken nr 48/1999: "Ledende sygeplejersker. Dårligt psykisk arbejdsmiljø".
(9) F.eks. Gynækologis-obstretrisk afdeling Y på Skejby Sygehus, jvf. oplysninger på sygehusenes hjemmesider 2001.
(10) Ifølge Ledelsessekretariatet i Løn- og Personaleafdelingen 2001
Comments (0)
You don't have permission to comment on this page.